Benløse Skel 20, 4100 Ringsted
31 45 01 77

​Nedrivning

Totalgruppen har mange års erfaring med alle former for nedbrydningsopgaver.

Vi er eksperter, når det gælder totalnedbrydning, indvendig nedbrydning, knusning, genanvendelse og transport af nedbrudte materialer. Vi råder over en stor maskinpark og veluddannede nedbrydningseksperter, der sikrer, at alt foregår efter reglerne og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Krav om miljøscreening ved renovering eller nedbrydning

For byggerier opført eller renoveret i perioden 1950-1977 er der et lovmæssigt krav om, at der skal foretages en PCB-screening forud for nedbrydningsarbejdet.

Det vil sige, at der skal foretages en kortlægning af de anvendte byggematerialer og en vurdering af, om de kan indeholde PCB eller andre sundhedsskadelige stoffer. Screeningsrapporten fremsendes til kommunen, som dernæst afgør, hvordan byggematerialerne skal håndteres.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal alt affald – såvel husholdningsaffald som byggeaffald – sorteres så godt som muligt for at sikre størst mulig genanvendelse.

Derfor er det særligt vigtigt, at byggematerialer, der indeholder asbest, PCB og bly, sorteres fra og bortskaffes som forurenet eller farligt affald.

Få et uforpligtende tilbud på nedrivning

Totalgruppen giver altid gerne et uforpligtende tilbud på nedrivning.

Ønsker du ligeledes at høre mere om, hvordan vi evt. kan hjælpe med efterfølgende støbning af fundament, kloakering eller anlægsarbejde, så kan vi også være behjælpelige med dette.